Brobygning

Hvis du går i 8., 9. eller 10. klasse, kan du komme i brobygning på Middelfart Gymnasium.

Formålet er at give dig et lille indblik i, hvordan hverdagen ser ud for en gymnasie- eller HF-elev . Vi glæder os til at præsentere dig for skolen, nogle af vores elever, fagene og vores to uddannelser.

Tilmelding til brobygning sker via UU-vejlederne på grundskolen.

Vi tilbyder…

• 8. klasse – introduktionskursus: 2 dages forløb – i foråret
• 9. klasse – brobygning: 5 dages forløb – i efteråret
• 10. klasse – STX-/HF-brobygning: 2 dages forløb – i efteråret

Forløbene er tilrettelagt, så du deltager i undervisning i fag fra grundforløbet (det første halve år) og fag, der er særlige for stx og hf (for eksempel psykologi, filosofi, idræt). Fagene fra grundforløbet kan være: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og historie. Du kommer også til at møde nogle af skolens elever, som vil stå for en del af undervisningen i samarbejde med lærerne. Skolens studievejledere vil desuden introducere dig til skolen og uddannelsernes opbygning.

STX – En bred uddannelse

Bliv klogere på STX og studieretningerne

Læs mere om STX

HF – Den korte vej videre

Lær mere om den 2-årige gymnasiale uddannelse

Læs mere om HF

Helt ærligt –
noget særligt.

Her starter de bedste år af dit liv.
Og det er uanset, om du vælger en
HF eller en studentereksamen.

Læs mere om MG