20221216_152024

Projekt Forskerspirer

Projekt Forskerspirer er egentlig en konkurrence, men det er også et talentprojekt for elever, som er interesseret i forskning. 

Projektet løber fra februar til oktober og afsluttes med finale og præmieoverrækkelse i december. Alle 2.g’ere og 1.HF’ere kan være med, hvis de brænder for videnskab og har lyst til at undersøge et spørgsmål eller en  problemstilling nærmere. Eleverne skal først beskrive den sag eller det spørgsmål de vil undersøge. Herefter starter den egentlige proces, hvor eleverne samarbejder med en forskerkontakt, skolens koordinator, Forskerspirer-sekretariatet og mange flere om at lave et forskningsdesign.

Projektet kræver, at eleverne er nysgerrige efter at finde svar, arbejdsomme, modige og selvstændige – belønningen er en masse erfaringer om forskning og videnskabeligt arbejde, en kæmpe oplevelse og en ikke helt ubetydelig portion selvtillid.

Det er fedt, at være i et miljø, hvor folk tror så meget på en, og tror på at man kan gennemføre
Sara Edelenbos Højlund
Forskerspire 2022
Det er fedt, at vi har haft så mange foredrag, hvor vi har kunne snakke med forskerne, og hvor vi har fået sparring og gode tips til vores egne projekter
Sabine Teixeira
Forskerspire 2022

Læs mere på projektets hjemmeside: