Fysik

Hvad er fysik i gymnasiet?

Fysik er for dig som elsker at undersøge, eksperimentere, lege med teknik og i det hele taget ønsker at forstå, hvordan ting hænger sammen.

Så vil du gerne have svar på spørgsmål som fx:

  • Hvordan virker en mobiltelefon?
  • Hvad giver strøm til computeren?
  • Hvorfor er himlen blå, og hvordan opstår regnbuen?

så er fysik et fag for dig!

I gymnasiet er fysik og kemi to forskellige fag, og i fysik vil du lære, hvordan vi kan beskrive den fascinerende verden omkring os. Vi forsøger at finde på bæredygtige og innovative løsninger på aktuelle problemstilling.

På Middelfart Gymnasium og HF har alle elever fysik på C-niveau. Fysik på B-niveau er med i den naturvidenskabelige studieretning (Matematik-Fysik-Kemi), hvor du også kan hæve fysik til A-niveau i 3. g. Derudover kan du i andre studieretninger vælge fysik på B-niveau som valgfag i 3. g. Er du særlig interesseret i fysik, kan du tilmeldes forskellige konkurrencer som Fysikolympiaden, Forskerspire ect.

Hvordan arbejder vi i fysik?

I fysik arbejder vi eksperimentelt, hvilket vil sige, at vi kobler teori og praksis både i laboratoriet og ude i den virkelige verden. På C-niveau undersøger og beskriver vi sammenhænge i naturen. På B- og A-niveau bruger vi resultaterne fra forsøg til at lave modeller eller eftervise og forstå teorier. I fysik er der fx mulighed for at arbejde med med mikro-computere, hvor du vil prøve kræfter med programmering og elektroniske kredsløb. Ud over forsøg laver vi spændende projekter, regner på opgaver fra den virkelige verden, holder oplæg eller laver flotte plakater om forskellige emner indenfor fysik.

I fysikundervisningen vil vi tage på eksklusioner til virksomheder, besøge videregående uddannelser eller få besøg udefra. Desuden vil studieturen i mat-fy-ke studieretningen gå til interessante rejsemål og have et fagligt og inspirerende indhold.

Hvad kan jeg bruge fysik til?

I fysik lærer du at beskrive fysiske sammenhænge med symbolsprog, som gør dig i stand til opstille og løse opgaver af forskellig sværhedsgrad. Evnen til at tænke logisk, abstrakt og til at håndtere formler, enheder og symboler vil hjælpe dig i din videre uddannelse – uanset dit valg af uddannelse. Dette vil især hjælpe dig, hvis du vil tage en uddannelse indenfor de naturvidenskabelige, sundhedsfaglige eller tekniske fag.

“Fysik på gymnasiet fik mine øjne op for det smukke i naturvidenskaben. Det er utroligt spændende at lære om de dybe, matematiske sammenhænge, der findes i den virkelige verden. Desuden er det et stort plus, at den viden, man får, er eftertragtet senere i livet – både på videregående uddannelser, men også på jobmarkedet.” Victor Lindegaard, student 2020

Undervisere

 

Ask Kjær Overgaard
Jørgen Friis Kjeld
Mona Robenhagen Jensen
Poul Melchoir Nielsen
Johannes Eriksen

je@mail-mg.dk

 

Tilbage til fagoversigt

STX – En bred uddannelse

Bliv klogere på STX og studieretningerne

Læs mere om STX

HF – Den korte vej videre

Lær mere om den 2-årige gymnasiale uddannelse

Læs mere om HF

Helt ærligt –
noget særligt.

Her starter de bedste år af dit liv.
Og det er uanset, om du vælger en
HF eller en studentereksamen.

Læs mere om MG