

På MG kan du kombinere musik med engelsk A eller matematik A. Hvad end du vælger, vil du blive en del af et kreativt miljø, hvor det sociale sammenhold omkring musikken vil blive et centralt holdepunkt i din gymnasietid; om det så er i undervisningen, til koncerter eller til skolens hyggelige musikcaféer.
Lyden af kreativitet
Mærk rytmen, når dit hjerte banker for musikken
Musikfaget rummer overordnet set to dele – en praktisk og en teoretisk del. Det er særligt det praktiske element, der adskiller faget fra de fleste andre fag.
I fagets praktiske del arbejder vi med at udtrykke os i musik. Du skal blandt andet prøve at synge i kor og spille gruppesammenspil i forskellige genrer.
I fagets teoretiske del arbejder vi med at udtrykke os om musik. Du kommer blandt andet til at lære noder og akkorder. Du vil også få kendskab til musikkens historiske, kulturelle, sociale og mediemæssige forhold.
Desuden indeholder faget en skriftlig dimension, hvor du lærer at arrangere et jazz- eller rocknummer for forskellige instrumenter. Du har også mulighed for at prøve kræfter med sangskrivning.
STX – En bred uddannelse
Bliv klogere på STX og studieretningerne
HF – Den korte vej videre
Lær mere om den 2-årige gymnasiale uddannelse
Helt ærligt –
noget særligt.
Her starter de bedste år af dit liv.
Og det er uanset, om du vælger en
HF eller en studentereksamen.