(+45) 64 41 22 72 mail@middelfart-gym.dk

Studieretninger - naturvidenskab

Liv og livets kemi

Denne studieretning er for dig, som elsker naturvidenskab i en praktisk indpakning. Her studerer vi både naturens store omvæltninger, kroppens biologi og de allermindste dele af den mikroskopiske verden. Med udgangspunkt i et stærkt, naturvidenskabeligt, fagligt fokus tager vi naturen og miljøet alvorligt og arbejder med temaer som natur, sundhed, sygdom, bioteknologi, klima og miljø – og du skal ikke være bange for at få jord på knæene, dissekere en blæksprutte eller splejse gener ind i mikroorganismer! Måske du endda er med til at finde en ny svampeart med særlige egenskaber, der kan hjælpe samfundet i fremtiden.

Kort fortalt vil du

  • arbejde med biologis hovedområder, fysiologi, økologi, bioteknologi og genetik. Vi vil arbejde grundigt med biologien fra opbygningen af den mindste celle over funktionen af kroppens organer til de store økologiske sammenhænge.
  • arbejde med kemi, som er studieretningens andet fag. I kemi B får man mulighed for selv at iagttage udfaldet af eksperimenter og koble resultaterne med teorien – ofte i tæt samarbejde med biologiundervisningen.
  • udføre forsøg, der understøtter den teoretiske viden, både i laboratoriet og ude i felten. I kemilaboratoriet kan vi fx fremstille medicin og i samarbejde med biologi forklare, hvordan medicinen virker i kroppen.

Studierejsen

Der er i denne studieretning tradition for studieture med fokus på natur og miljø, når destinationen skal udvælges. Du kan derfor ikke være garanteret at komme forbi en storby, men kan til gengæld være garanteret, at studieturen vil give dig et stort socialt og fagligt udbytte på grund turenes mange spændende aktiviteter.

Der har de seneste år været studieture til det sydlige Florida med bl.a. teltture i sumpene, udforskning af Islands natur, det sydlige Spanien og dets særegne tørre klima og dyre- og plantearter, Cesky Rajs (Tjekkiet) smukke nationalparker og kemien bag ølbrygningen i landet samt Sveriges dybe skove og friluftsliv.

Emner og temaer

I studieretningen med Biologi A og Kemi B kan du se frem til en spændende og varieret undervisning, hvor vi kombinerer teori og praksis gennem tværfaglige projekter. Vi arbejder med aktuelle og interessante emner som lægemidlers udvikling og påvirkning af kroppen, eller ølbrygning, hvor du lærer om fermentering og de biokemiske processer, der skaber din yndlingsdrik. I CSI-projekter dykker vi ned i kriminalteknik og anvender kemiske og biologiske metoder til at løse mysterier.

Du vil undersøge hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning på miljøet og sundheden, samt udforske insekter som fremtidens bæredygtige fødevarer. Vi bestemmer blodtyper og laver konditests for at forstå kroppens genetik, fysiologi og ydeevne. Gennem dissektioner og mikroskopi af forskellige levende organismer får du hands-on erfaring med biologiens organiske verden.

Vi går også i dybden med gensplejsning og syntese af medicin, hvor du lærer om den nyeste teknologi inden for bioteknologi og farmakologi. Emner som kost og sundhed er vigtige for at forstå, hvordan vores valg påvirker kroppen, og du vil i den forbindelse undersøge vigtigheden af proteiner både kemisk og biologisk.

Adgang til videregående uddannelser

HUSK AT TILVÆLGE DINE VALGFAG SAMT 2. FREMMEDSPROG, NÅR DU HAR KLIKKET DIG IND PÅ ADGANGSKORTET!

Studieretningsfag

Biologi A

Kemi B

Obligatoriske fag

Dansk A

Historie A

Engelsk B

2. Fremmedsprog

Matematik B

Oldtidskundskab C

Religion C

Idræt C

Samfundsfag C

Fysik C

Kunstnerisk fag C

Naturvidenskabeligt grundforløb

Almen sprogforståelse

Valgfag

A

C, B eller A

C