(+45) 64 41 22 72 mail@middelfart-gym.dk

Elever med funktionsnedsættelse

Muligheder for elever med funktionsnedsættelse (særlige prøvevilkår)

Gymnasiet kan tilbyde en elev særlige prøvevilkår, hvis eleven har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Skolen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af eksaminandens funktionsnedsættelse og af reglerne for den specifikke prøve.

I udgangspunktet tilbyder skolen ikke særlige prøvevilkår for elever med akut opstået sygdom.

Hvilke særlige prøvevilkår tilbyder vi?

Skolens tilbud er i hovedreglen:

  1. anvendelse af særlige IT-hjælpemidler ved skriftlige prøver eller mundtlige prøver
  2. forlænget tid til skriftlig og mundtlig eksamen eller ved store skriftlige opgaver
  3. særlige forhold vedrørende lokale og placering under eksamen

Andre former for tilbud om hjælp kan forekomme.

 

Hvordan ansøger man om særlige prøvevilkår?

Er man testet ordblind/talblind og vil ansøge om særlige prøvevilkår, skal man kontakte sin læsevejleder/matematikvejleder.

Har man en psykisk eller fysisk diagnose, kontaktes uddannelsesleder Anne Dahl, som vejleder ift. lægelig dokumentation. Af den skal fremgå behovet for særlige prøvevilkår (forlænget tid) og gyldighedsperioden, dvs. al den tid uddannelsen varer. Udgiften til denne dokumentation afholdes af eleven selv.

Derefter udfylder eleven en ansøgningsblanket og afleverer den på skolens kontor. Den ledelsesansvarlige kan efter en vurdering bevilge særlige prøvevilkår. Eleven og evt. værger (hvis eleven er under 18 år) får besked om afgørelsen via e-boks. Afgørelsen indeholder desuden klagevejledning iht. forvaltningsloven.

Hvornår ansøger man?

  • oktober (vedr. prøven i almen sprogforståelse i 1g)
  • november (vedr. historieopgaven i 1hf og mundtlige prøver i december og januar)
  • januar (alle øvrige prøver resten af skoleåret, herunder store skriftlige opgaver og terminsprøver)

Afgørelsen træffes senest 14 dage efter modtagelsen af ansøgningen, såfremt skolen har dokumentation for funktionsnedsættelsen.

 

Vil du vide mere?

Om eksamen og særlige prøvevilkår: Den almene eksamensbekendtgørelse: https://kortlink.dk/2qyfh

Om specialpædagogisk støtte: spsu.dk