Et frisk pust udefra

På MG er der en god og lang tradition for, at der hvert år kommer 5-7 udvekslingselever. De kommer fra mange forskellige lande som fx Italien, Frankrig, Tyskland, Thailand, Argentina, Paraguay, Mexico, Brasilien, Ecuador og Chile.

Udvekslingseleverne går i en klasse (typisk 2g), hvor de følger undervisningen på lige fod med deres klassekammerater. Derudover lærer de dansk på Middelfart Ungdomsskoles sprogkursus to gange om ugen.

Til gruppen af udvekslingselever er der knyttet en kontaktlærer, som jævnligt mødes med eleverne for at snakke med dem om de ting, der er specielle ved at være udvekslingselev. Kontaktlæreren er Ditte Buchwald.