IMG_0744

Hvad kan en HF-eksamen bruges til?

HF har fået sin helt egen og særlige profil: Den er professionsrettet. Det vil sige, at den peger frem mod de korte og mellemlange videregående uddannelser, som alle indeholder et praktisk element. Det er uddannelser som fx sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog, multimediedesigner, markedsøkonom, politibetjent og en lang række andre. Se alle de videregående uddannelser, HF giver adgang til, på Adgangskortet.

HF er en bred uddannelse med fag inden for både samfundsvidenskab, sprog, naturvidenskab samt grundfag som dansk og matematik.

Profilen er også tydelig i de tre spændende fagpakker, vi tilbyder på MG. Her har du muligheden for at fordybe dig i fag, du rigtig godt kan lide.

Den 2-årige HF er ikke direkte adgangsgivende til de lange videregående uddannelser på universitetet. Vil man gerne have en universitetsuddannelse, kræver det et halvt år ekstra, hvor man tager den udvidede fagpakke.