(+45) 64 41 22 72 mail@middelfart-gym.dk

Brobygning

Hvis du går i 8., 9. eller 10. klasse, kan du komme i brobygning på Middelfart Gymnasium

Formålet er at give dig et lille indblik i, hvordan hverdagen ser ud for en gymnasie- eller HF-elev. Vi glæder os til at præsentere dig for skolen, nogle af vores elever, fagene og vores to uddannelser.

Tilmelding til brobygning sker via UU-vejlederne på grundskolen.

 

Vi tilbyder:

8. klasse – introduktionskursus: 2 dages forløb
– i foråret

9. klasse – brobygning: 5 dages forløb
– i efteråret

10. klasse – STX-/HF-brobygning: 2 dages forløb
– i efteråret

Forløbene er tilrettelagt, så du deltager i undervisning i fag fra grundforløbet (det første halve år) og fag, der er særlige for stx og hf (for eksempel psykologi, filosofi, idræt). Fagene fra grundforløbet kan være: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og historie. Du kommer også til at møde nogle af skolens elever, som vil stå for en del af undervisningen i samarbejde med lærerne. Skolens studievejledere vil desuden introducere dig til skolen og uddannelsernes opbygning.

STX – en bred uddannelse

STX er en 3-årig gymnasial uddannelse for dig, som gerne vil have en boglig uddannelse med et højt fagligt niveau. Med en STX-studentereksamen vil du stå stærkt og være klar til at vælge mellem et væld af kortere, mellemlange og lange videregående uddannelser.

HF – den korte vej videre

HF er for dig som ønsker en 2-årig gymnasial, professionsrettet uddannelse efter 9. eller 10. klasse

– Og dig ønsker en uddannelse, der er målrettet mod de korte og mellemlange videregående uddannelser