Overvågningspolitik

Middelfart Gymnasium og HF’s bygninger er døgnet rundt overvåget af kameraer for at beskytte mod indbrud og hærværk.

1: Formål
Det primære formål med opsætning af videoovervågningsudstyr på Middelfart Gymnasium og HF er at forebygge tyveri og hærværk. Overvågningen skal derudover bidrage til at opklare evt. tyveri eller hærværk samt overtrædelser af skolens ordensregler.

2: Information
Der opsættes tydelig information (skiltning) de relevante steder på skolen om at der foregår videoovervågning, så det klart fremgår for elever, ansatte og besøgende, at overvågningen finder sted.
Skolens ledelse informerer alle elever og ansatte, navnlig nye elever og nyansatte kolleger, om skolens
overvågningspolitik. Overvågningspolitikken offentliggøres på skolens hjemmeside.

3: Typen af overvågning
Der er udelukkende tale om videoovervågning (digitale farveoptagelser) uden lyd. Overvågningen lever op
til de lovgivningsmæssige forskrifter på området, herunder krav om sløring af dataoplysninger.

4: De overvågede områder
Overvågningen finder sted fra faste overvågningspunkter på den udvendige del af bygningerne, således at
der kun sker optagelse udendørs af bygningerne og området omkring bygningerne (cykelskure, adgangsveje
mv.). En oversigt over overvågningspunkterne opbevares hos skolens servicechef.

5: Adgang til optagelserne
Optagesystemet er kodebelagt og data således beskyttet. Skærm til visning af overvågningsbilleder må ikke
vise billeder medmindre der finder aflæsning sted som led i et afklarings- eller opklaringsarbejde (jf. pkt. 1).
Data aflæses af en repræsentant for skolens ledelse. Relevante personer kan tilkaldes med henblik på
personidentifikation, men som hovedregel må elever og andet personale ikke se eller få refereret indhold
af videooptagelserne, medmindre skolens ledelse er informeret og indforstået hermed. Skolens servicechef
fører en logbog over de aflæsninger, der finder sted. Logbogen angiver tidspunkt for aflæsning, det aflæste
tidsrum og sted samt årsag til at aflæsningen finder sted. Optagelserne slettes normalt efter 15-45 dage
(afhængig af diskplads).

6: Videregivelse af optagelser
Optagelser må ikke videregives eller overdrages til andre end politiet. Rektor kan få overdraget relevante
uddrag af optagelser med henblik på udredning af hændelsesforløb (jf. pkt. 1). I forbindelse med en
eventuel personalesag orienteres TR efter gældende regler.
Overvågningspolitikken er udarbejdet i februar 2016 på baggrund af Datatilsynets pjece om ”TVovervågning” http://www.datatilsynet.dk/publikationer/tv-overvaagningspjece/. Den er godkendt af bestyrelsen på mødet 1. april 2016